Udgivet lør d. 18. apr 2020, kl. 12:31

1. søndag efter påske 2020

Det er ikke svært at sætte sig i Peters sted, når han kort efter Jesu opstandelse atter sidder sammen med sin ven og herre og må forholde sig til det, der er sket. For mon ikke vi er mange, der har prøvet at have sådan en alvorlig samtale med én, der står os nær om netop dette: elsker du mig?

Måske er det derfor, denne samtale går lige i hjertet? For også vi kender til følelsen af at have svigtet; både andre og os selv og det, vi står for. Også vi kender til følelsen af fiasko og nederlag,  fordi vi bedyrede vores kærlighed og venskab for siden at måtte indrømme, at vi fejlede og ikke levede op til det, vi havde lovet.

Også vi har tvivlet på, hvilken vej vi skulle gå, fordi alting pludselig så anderledes ud, end vi havde forestillet os. Også vi har følt den afgrundsdybe afstand, der kan være mellem to mennesker, der sidder tæt sammen, fordi skyld og skam har mast sig ind og taget plads.

Gad vide, hvad Peter tænker, som han sidder der med sin bedste ven? Han har jo gjort det værste, man kan gøre. Han, der havde lovet Jesus, at han aldrig ville svigte ham. Måske har han forberedt en forklaring? Så Jesus kan forstå, at han havde været bange og rådvild og ikke mente det, han havde sagt?

Måske. Men han når ikke så langt. For Jesus beder ikke om en forklaring. Han spørger ikke hvorfor, Peter svigtede eller om garanti for, at det aldrig sker igen. Næh, han spørger: elsker du mig? Så vogt mine får. For Jesus ved, hvad frygt kan gøre ved et menneske. Hvordan tvivl kan klæbe sig til troen, så man føler sig sat udenfor alt det, Jesus har sagt og vist om tilgivelse og forsoning.

Sådan er Guds kærlighed og tilgivelse så anderledes end vores. Hvor vi ville have brug for både tid og konfliktmægling for at nå til forsoning, da er Gud helt anderledes. Hos Gud er alt allerede tilgivet og vi er allerede elsket.

Den tro sætter os fri, præcis som den satte Peter fri. Så også vi kan gå ud i verden til de opgaver, vi hver især er givet – og ikke mindst elske og tilgive, fordi vi selv er elsket og tilgivet.

Du kan læse teksten her:

 https://www.bibelselskabet.dk/...

Med venlig hilsen præsterne i Kildevældskirken

Kategorier Nyheder