Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Portrætkoncert med værker af Michel de la Barre

NOV
24

Portrætkoncert med værker af Michel de la Barre


Dato Torsdag d. 24. november 2022, Kl. 19:30 til kl. 21:00
Sted Kildevældskirken, Ved Kildevældskirken 2, 2100 København Ø
Portrætkoncert med værker af Michel de la Barre

Så står der igen tidlig musik på programmet i Kildevældskirken. Og igen er det foreningen Tidlig Musik i Danmark, TMDK, der står som arrangør. Denne gang bliver der spillet værker af den franske komponist Michel de la Barre (1675-1745).

Mai Kamstrup Mogensen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen og selv medvirkende ved koncerten, skriver om Michel de la Barre:

Med de la Barre er vi tilbage ved hoffet på Versailles. De la Barre er sammen med Jacques-Martin Hotteterre de første store franske fløjtenister. Med tiden er de la Barre kommet til at stå lidt i skyggen af Hotteterre, skønt de la Barres bidrag til at udvikle fløjtens repertoire på mange måder er mere imponerende end Hotteterres.

Mange af denne tids komponisterne ved hoffet havde en stor forkærlighed for triosonaten med to diskantinstrumenter ledsaget af basso continuo. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at det første de la Barre får udgivet i 1694 er en samling af triosonater. Denne samling er overordentligt inderligt dedikeret til en ukendt Mademoiselle GLC og har en overvægt at ømme og følsomme satser. Dette stemmer godt overens med de la Barres udtalte talent for at bevæge og forblænde hoffets damer.

Førsteudgivelser i Frankrig
I 1702 udgiver de la Barre en samling af stykker for solotravers og continuo. At dette er noget specielt, kan med nutidens øjne nok være lidt svært at få øje på, men faktisk er det første gang i Frankrig, at der bliver udgivet en samling af solomusik for netop dette instrument.

Det er så speciel en udgivelse, at de la Barre har følt sig nødsaget til at skrive et forord. Her forklarer han, an at med denne udgivelse forsøger han at gøre for fløjten, hvad Marin Marais tidligere har gjort for gamben med udgivelse af sine samlinger af musik for sologambe. Som Marias perfektionerede musikken for gamben således ønskede de la Barre at perfektionere musikken og måden at komponere for fløjten.

Endvidere beskriver han hvorledes samlingen kan spilles for fløjten alene, men det er at foretrække ledsagelse af gambe og theorbe eller cembalo. Dog bør man, hvis dette er muligt, vælge theorben da tarmstrengende efter de la Barres mening passer bedre til fløjten end cembaloets metalstrenge.

Glæden ved de franske komponister
Jeg har før udtrykt min glæde og taknemmelighed over at få lov at fordybe mig i forskellige franske komponister. Min taknemmelighed er ikke blevet mindre efter vi har opdaget Corrette og de la Barre. Tænk at få lov at grave to glemte komponister frem i lyset, der på hver deres måde repræsenterede en moderne og nytænkende måde at komponere musik på.

Vi glæder os uendeligt meget til at dele denne glemte men helt vidunderlige musik med jer i sæsonens sidste to Portrætkoncerter. Grib chancen for at lade de la Barre besnære dig med en inderlig triosonate og lad Correttes humoristiske tilgang til livet efterlade dig med et smil på læben. Vel mødt. 


Medvirkende ved koncerten
Mai Kamstrup Mogense
n, travers
Kirsten Aage, blokfløjte
Adam Grauman, gambe
Søren Gleerup Hansen, cembalo

Entre kr. 50,-. Gratis adgang for medlemmer af TMDK.