×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 21. januar 2020, kl. 19:00

Aktivitetsudvalget byder velkommen til:


KØBENHAVN GENNEM ÅRTUSINDER
I dag ved vi, at det som blev til København, var en udvikling der startede allerede 5.500 år f.k. Da slog de første stenalderfolk sig ned ved sundet mellem Sjælland og Amager. I de senere år, har de mange store gravearbejder helt forrykket Københavns historie. Det har byhistorikeren Allan Mylius Thomsen fulgt nøje, og vil levende berette om den by der opstår ved i små holme i sundet, som udvikler sig til en af tidens store markedspladser. Men med markedspladser fulgte plyndring og overfald. Derfor bliver handelspladsen befæstet allerede i 900-tallet. Senere vokser en større befæstning frem om den gamle by, som kulminerer i Absalons borg på Slotsholmen.
Denne befæstningslinje holder frem til Christian 4., der mere end fordobler København med Christianshavn og Ny København. Herefter skal vi helt frem til 1856, før fæstning åbnes, og bebyggelsen udenfor gives fri. Udviklingen gik herefter så hurtigt, at København i 1901 indlemmer Valby, Vigerslev og Kgs. Enghave fra Hvidovre, og Vanløse, Husum, Utterslev, Emdrup og Brønshøj fra Brønshøj/Rødovre sognekommune. Herved omringes Frederiksberg. I 1902 indlemmes Sundbyerne på Amager. Siden da er København fortsat vokset ved opfyldninger, bl.a. Vestamager, Islands Brygge m.m., og i de sidste år bl.a. Norhavnen og Enghave Brygge, med jord fra Metroen. Hele denne udvikling vil Allan Mylius Thomsen fortælle om og redegøre for.
Medvirkende
Allan Mylius Thomsen
Sted Ved Kildevældskirken, 2100 København Ø
Pris
Gratis!