×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 22. september 2020, Kl. 19:30 til kl. 20:30

Sjølund Kammerkor havde i foråret planlagt et program, der skulle markere 75-året for Danmarks befrielse og en markering af 100 året for Danmarks genforening. På grund af Corona situationen er disse koncerter udskudt indtil nu.

Vi har sammenstykket programmet, så der både kan relateres til krigens rædsler, den efterfølgende fred samt en tanke om den sårbarhed vi mennesker har overfor globale pandemier.

Af de værker vi har valgt at synge kan navnes Mauersbergers ”Wie liegt die Stadt so wüst”, der beskriver komponistens hjemby Dresden efter det forfærdelige bombardement af de allierede igennem citater fra Biblen.

Kim André Arnesen er norsk og digtet fra hans komposition ”Even when he is silent” er fundet på væggen i en koncentrationslejr.

Erik Esenwalds ”There will come soft rains” relaterer pludselig til den kørende Corona pandemi og bliver dermed helt aktuel.

Vi har også medtaget nogle sange om fred og her vil nok især de danske være kendte af mange.

Korkoncert
Medvirkende
Sjølund Kammerkor; Martin Legène Jensen
Sted Kildevældskirken