Det er med glæde og stolthed, at Kildevældskirken nu kan meddele, at vi opretter et ambitiøst Kantori ved kirken. Koret skal med tiden kunne afholde koncerter på højeste plan samt berige kirkemusikken ved udvalgte gudstjenester - musikken vil primært være a capella, men også musik med orkester og sangsolister vil være en fast del af repertoiret.

Koret skal, når det når sin fulde styrke, bestå af 28 sangere fordelt på 8 sopraner, 8 alter, 6 tenorer og 6 basser.

Første programsatte koncert er 26. april kl. 15:00, hvor Kildevæld Kantori vil opføre Johann Sebastian Bachs motet “Jesu, meine Freude” og Franz Tunders kantate “Dominus illuminatio mea”.

Korets prøver finder sted i Kildevældskirkens krypt torsdage kl. 19 til 21:30. Første korprøve i 2020 er 16. januar.

For at være en del af Kantoriet kræves rimelige færdigheder i nodelæsning og en fleksibel stemme. Optagelsesprøve aftales med dirigenten.

Korets dirigent er Kildevældskirkens organist Martin Legène Jensen - uddannet i kordirektion og -metodik af prof. Morten Schuldt-Jensen og prof. Jan Scheerer.

Kontakt: organist@kildevaeldskirken.dk - 40 55 94 00 (hverdage kl 10-15; Mandag er fridag)