23/11/2024 0 Kommentarer
Andreas Kamm prædiker første søndag i advent
Andreas Kamm prædiker første søndag i advent
# Nyheder
Andreas Kamm prædiker første søndag i advent
Søndag den 1. december, 1. søndag i advent, kl. 19.00 begynder vi nedtællingen til julen.
Traditionen tro fejrer vi det med en særlig gudstjeneste.
For liturgien står sognepræsterne Rikke Vedel Hansen og Lisbeth Juhl Jørgensen, mens prædikenen traditionen tro er lagt i hænderne på en ekstern stemme.
I år er det Andreas Kamm, der fra 1988 til 2017 var generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Han er uddannet cand.mag. i historie og er i dag foredragsholder og har en række bestyrelsesposter, blandt andet som formand for Institut for Menneskerettigheder. Desuden bliver han brugt som censor på landets universiteter i emner, der læner sig op ad hans erfaringer fra det danske og det internationale flygtningearbejde.
I sin tid som generalsekretær i Dansk Flygtningshjælp var en Andreas Kamm en betydelig stemme i samfundsdebatten – en evne, han bestemt ikke har lagt fra sig.
Desuden medvirker organist Stefán Arason, orgel, og Dan Kozurek, trompet.
Efter gudstjenesten serverer vi gratis gløgg og æbleskiver i sideskibet.
Tekst Bo Nygaard Larsen
Kommentarer