Kirkebygningen

Kildevældskirken blev indviet den 2. oktober 1932. 

I slutningen af 1800-tallet var der omkring 380.000 indbyggere i København, 18 kirker og 49 præster. Der var store forskelle imellem de enkelte sogne, så et par sogne nåede op over de 60.000 indbyggere. Derfor blev Københavns Kirkefond, i dag Kirkefondet, dannet på privat initiativ med det formål at bygge nye kirker og dermed grundlægge nye sogne.

Dette skete ved en slags knopskydning: Først én kirke, så blev der udskilt et sogn fra denne kirke osv. I 1920erne var Sion Sogn blevet det næststørste sogn i København, og derfor begyndte man i 1925 at lægge planer for at bygge Kildevældskirken, og en komité blev nedsat med det formål.

Kirkefondet påtog sig at skaffe grunden og købte den af vinhandler Teilmann , der meget gerne så, at der lå en kirke på dette tiloversblevne stykke jord; for på den måde blev kirken genbo til den store flotte stiftelse, han havde oprettet og givet navnet Frederik den VIII's minde .

Kildevældskirken er en typisk Kirkefondskirke i den forstand, at den er en arbejdskirke med kryptlokaler til det vidt forgrenede menighedsarbejde, som dengang udfoldede sig blandt alle aldersgrupper, og gjorde kirken nærværende i sognet også i hverdagene.

Foruden alt det som skete og sker i kirke og krypt, kan det fortælles, at tilblivelsen af Kildevæld Sogns Plejehjem og Søster Andreas Hjem for Tunghøre , der blev indviet den 13. maj 1975, først og fremmest skyldes den indsamling og det utrættelige arbejde sognepræst ved Kildevældskirken Otto E. Helms udførte igennem adskillige år. Plejehjemmet har da også ved indgangen et bronzerelief forestillende Otto E. Helms .

Kirken er tegnet af arkitekt Staffeldt-Matthiesen , og murerarbejdet blev udført af murermester Manniche . Arkitekten ville forene traditionen fra den gamle danske bykirke (klosterkirken) med den danske landsbykirke.

Arkitektens valg af materialer såsom røde teglsten, bejdset træ, naturfliser og plankegulv giver sammen med bygningsmæssige fif indtryk af ælde og soliditet. Det lettest erkendbare af disse fif er de to smalle nichevinduer i kryptens forstue. De giver indtryk af, at muren er en hel meter tyk. I virkeligheden er muren af normal tykkelse, men nichen er med vilje bygget skævt, sådan at murtykkelsen ser større ud, end den i virkeligheden er. De anvendte materialers høje kvalitet gør dem forholdsvis økonomiske i vedligeholdelse og næsten uforgængelige.

Kirkens tre grundsten blev indmuret i tårnmurens nordvestre hjørne, den 29. januar 1930. Her blev også grundstensdokumentet med følgende tekst henlagt:

»Den 27. Januar 1929 i Kong Christian Xdes / syttende Regeringsaar medens Harald Ostenfeldt / var Biskop over Københavns Stift nedlagdes / Grundstenen til Kildevældskirken. Kildevælds Sogn er ifølge kongelig Resolution af 5te  / September 1928 udskilt fra Sions og Aldersro Sogne og  / oprettet som et selvstændigt Sogn fra den Dag en Kirke / eller midlertidig Kirkebygning er indviet til gudstjenstlig  / Brug. Til dens første Sognepræst er udset residerende Kapellan / ved Sions Kirke: Rasmus Møller Huusom. Arbejdet paa at rejse Kildevældskirken blev énstem- / migt vedtaget paa et Møde af samtlige Medlemmer af Sion / Sogns Menighedsraad og Samfundsraad den 3. marts 1925, / hvis Beslutninger blev forelagt Sions Menighed paa et Møde / i Menighedshuset "Bethania" 15. samme Maaned og fik / enstemmig Tilslutning. En Komité blev dannet og Arbejdet / paa at skaffe de til Kirkens Opførelse nødvendige Midler blev strax begyndt. Det københavnske Kirkefond, der skal være Ejer / af Kirken, erhvervede Grunden.«

Kirkefondets Hjælpeind- / samling  i Sorø Amt og i København lovede at støtte / Arbejdet med henholdsvis 100.000 Kr. og 50.000 Kr., medens / Resten, ca. 100.000 Kr. skal udredes af Sions Menighed / og Kildevælds Sogn i frivillige Gaver. Det er Tanken at bygge Kirken saaledes, at Krypten, / som ventes færdig Efteraaret 1929, kan indvies og tages / i Brug som midlertidig Kirke, for derefter, naar selve / Kirken, forventelig i 1931, er taget i Brug, at anvendes / som Menighedslokaler. Kirkens Arkitekt er Poul Staffeldt Mathiesen, / Murerarbejdet er overtaget af Murermester S. Manniche, / Tømrerarbejdet af Tømrermester A. Bartholdy. Arbejdet for Kildevældskirkens Opførelse er optaget / og udført i den faste Overbevisning, at det er Gud selv, / der har villet det og i den Tanke dermed at tjene / Menighedens Herre og søge at vinde Mennesker for Guds Rige. Det er vor Bøn, at Gud gennem de skiftende Tider / altid vil kendes ved den Gerning, der øves i og udfra / denne Kirke, og at der indenfor dens Mure maa samles / en levende Menighed, der ved Guds Ord og Sakramenter / opløftes og styrkes til at vandre i Jesu Fodspor og / leve Livet i hans hellige Efterfølgelse, hver enkelt / til evig Glæde, andre til Opmuntring og Vækkelse og / Gud selv til Ære".

Dokumentet er underskrevet af Komiteen for Opførelsen af Kildevælds-kirken i Januar 1929 , deriblandt komiteens formand, Res. Kapellan v. Sions Kirke, Rasmus Møller Huusom og Martin Nielsen , Bygnings-konduktør, medlem af forretningsudvalget og tilsynsførende ved kirkens opførelse.

Ovenstående historik om Kildevældskirken er udarbejdet af Una Jart og revideret af sognepræst Søren Bruun, kordegn Lis Hastrup Bendsen og kirketjener Jimmy Axen i oktober 2007. Tilrettet af Bo Nygaard Larsen, april 2022.

Fra arkivet:

Kildevældskirken set fra øst mellem gaderne Frijsenborg Allé (senere Bryggervangen), til venstre, og Vognmandsmarken, til højre. (Foto  1949, København Før og Nu, Alfred G. Hassings Forlag)