02/07/2024 0 Kommentarer
Koncert med Strygekvartetten AKELA
Koncert med Strygekvartetten AKELA
# Nyheder
Koncert med Strygekvartetten AKELA
Der står Carl Nielsen og Ludwig van Beethoven på programmet, når Strygekvartetten Akela søndag den 1. maj kl. 19.30 giver koncert i KIldevældskirken. Der er gratis adgang.
Kvartetten blev dannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2019 og har sidenhen, med vejledning af professor Tim Frederiksen, fortolket det klassiske kvartetrepertoire med nærvær og nysgerrighed til både kammermusikfestivaler, internationale masterclasses, P2 Kammermusikkonkurrence (2020) og koncerter i hele Danmark. Senest vandt kvartetten førstepris i ENKOR International Chamber Music Competition I 2021.
Akela består af Clara Glasdam og Gustav Ranum på violin, Kirsten Wilbrandt Kjær på bratsch og Oskar Reuben Friis-Hansen på cello.
Kvartetten har de seneste år givet koncerter mange forskellige steder - fra koncerter i kammermusikforeninger til højskolekoncerter, side-by-side-koncerter med musikskoleelever til plejehjemskoncerter i et coronanedlukket Danmark. Det flugter med ønsket om at være et vedkommende og inspirerende ensemble. De fire musikere optræder også som solister i forskellige sammenhænge, men i Akela er det kammermusikken, der forener dem.
Program
Carl Nielsen (1865-1931): Strygekvartet i F-dur, op 44
I.Allegro non tanto e comodo
II.Adagio con sentimentio religioso
III.Allegretto moderato ed innocento
IV.Molto adagio - Allegro non tanto, ma molto scherzoso
—- kort pause —
Ludwig van Beethoven (1770 - 1827): Strygekvartet no. 8 i E-mol, op. 59/2
I.Allegro
II.Molto Adagio. Si tratta questo pezzo con molto di sentimento
III.Allegretto-Maggiore. Thème russe
IV.Finale: Presto
Foto Klaus Holsting
Kommentarer