02/07/2024 0 Kommentarer
Julekoncert med Concord Brass Band
Julekoncert med Concord Brass Band
# Nyheder
Julekoncert med Concord Brass Band
Kom i ægte julestemning, når Concord Brass Band søndag den 4. december kl. 16.00 giver koncert i Kildevældskirken.
Bandet blev etableret i 1957 af Herbert Møller og har siden stået for festlige optrædener. Herbert Møller var inspireret af den musik, han som ung hørte fra Frelsens Hærs Musikkorps, når det marcherede på Vesterbrogade i København. Han faldt for denne britiske messingklang, som han gerne ville have ind i sit eget orkester.
Lørdag den 23. marts 1957 blev Concord Brass Band så stiftet og blev dermed Danmarks første brass band - med cirka 30 messingmusikere og slagtøjsspillere.
Ved denne koncert står der jul på programmet. Dels genskaber orkestret den berømte stemning fra i Westminster Abbey i Londons med Christmas Carols. Dels den danske jul med de klassiske julesalmer og -sange.
Concord Brass Band bliver dirigeret af Dan Kocurek.
Der er gratis adgang.
Kommentarer