02/07/2024 0 Kommentarer
Koncert med Ibrahim Electric
Koncert med Ibrahim Electric
# Nyheder
Koncert med Ibrahim Electric
Der bliver gang i den, når den fandenivoldske danske trio Ibrahim Electric søndag den 29. januar kl. 16.00 giver koncert i Kildevældskirken.
Trioen har i løbet af de senere år markeret sig som et af de mest originale og populære nye orkestre på den europæiske musikscene. Deres energiske, udadvendte og til tiderprovokerende musik har henrykket folk overalt, hvor de er kommet frem.
Ibrahim Electric har spillet på klubber og festivaler i omkring 25 forskellige lande på fire forskellige kontinenter — fra Shanghai til Vancouver, fra Monte Carlo til Moskva og fra Varanger til Casablanca.
Trioen består af guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen.
Repertoiret trækker på forskellige referencer som jazz, funk, surf, afrobeat, rock 'n' roll fra 50erne, soul, blues og disco. Alle disse musikalske referencer bliver blandet sammen til den klassiske Ibrahim Electric-gryderet, hvor grundelementerne stadig - ligesom da bandet startede for 10 år siden - er energi, power, virtuositet og spilleglæde. Ibrahim Electric spiller med et højt lydniveau. Derfor uddeler vi ørepropper ved indgangen.
Der er gratis adgang - og vi uddeler ørepropper ved indgangen.
Tekst Bo Nygaard Larsen
Kommentarer