I begyndelsen var Ordet. Så kom forkyndelsen, forkyndt af mænd. Først i 1948 kom kvinderne, da Folketinget vedtog, at også de kunne blive ordineret som præster i folkekirken. 

Og det er, her 75 år efter, værd at fejre. Det mener Kildevældskirken to præster, Rikke Vedel Hansen og Lisbeth Juhl Jørgensen - hvilket tydeligt ses på den lyserøde banner, der hænger på kirkens mur.

»Det var et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen til at få gjort op med den forestilling, at embedet kun er forbeholdt mænd. For os kvinder betyder det selvfølgelig, at vi kan få lov til at arbejde med det, vi tror på. Og ikke mindst, at vi har fået plads i både forkyndelsen og i teologien,« siger Rikke Vedel Hansen.

Det er Lisbeth Juhl Jørgensen enig i:

»Det må have været svært for de kvinder, der før 1948 følte sig kaldet til at forkynde Guds ord i folkekirken, men ikke kunne få lov af systemet. De kunne få lov til at tage uddannelsen som teolog, men de måtte ikke blive præster,« siger hun. 


Den kirkelige modstand
I 1915 fik kvinder i Danmark stemmeret på lige fod med mænd. Fire år senere diskuterede partierne i Folketinget kvinders adgang til præsteembedet i forbindelse med behandlingen af Lov om Kvinders Adgang til Tjenestestilling og Hverv. I 1921 blev det så tilladt kvinder at få offentlige embeder - undtagen i folkekirken og i militæret.

I folkekirken argumenterede med, at man kunne tage stilling, når der lå en konkret sag.

Og den kom i 1946, hvor Lolland-Falster Valgmenighed ønskede at ansætte teologen Johanne Andersen som præst. Debatten blussede op. I 1947 skrev 514 præster under på et nej til kvindelige kolleger, men folkestemningen ville det anderledes. Samme år viste en Gallupundersøgelse, at 55 procent af befolkningen ønskede kvindelige præster, mens kun 32 procent var decideret imod. 

Kompromiset blev en lov, der gav biskopperne lov til at nægte at ordinere kvindelige præster. Det benyttede de fleste sig af. Kun biskopperne Øllgaard på Fyn og Rosendal i Roskilde sagde ja til kvinder i kjoler, og den 28. april 1948 ordinerede Øllgaard så Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche i Odense Domkirke. Danmark havde som det første land i verden fået kvindelige præster.

Ting tager tid i folkekirken For Rikke Vedel Hansen er det ikke overras- kende, at folkekirken tøvede med at lukke kvinderne ind bag alterskranken.

»Folkekirken er ikke blot en gammel institution, som har mange fine traditioner, den er også på visse måder en mastodont, som kræver tid og forberedelse, når det kommer til ændringer og fornyelse. Det tager generelt lidt længere tid i kirken end i resten af samfundet sådan at ændre en gammel kultur,« siger hun.

Alligevel, eller måske derfor, er det fortsat tilladt for et menighedsråd at fravælge en kandidat til et præsteembede på grund af kønnet. Landets biskopperne har på det seneste opfordret til, at muligheden fjernes.

Og det er Lisbeth Juhl Jørgensen enig i:

»Det er problematisk. På den ene side vil nogle menighedsråd påberåbe sig retten til dette, fordi det er baseret på deres teologiske ståsted. Og det er vi bevidste om. Men det er et problem, når vi taler ligestilling anno 2023, hvor budskabet er, at ingen må fravælges på grund af deres køn. Den indstilling kan, efter vores opfattelse, også være medvirkende til, at nogle kan anse folkekirken som en ikke- tidssvarende institution og arbejdsplads,« siger hun.

Kvinderne i Kildevældskirken 
I volume har ligestillingen forlængst gjort sit indtog i folkekirken. I 2022 var seks ud af ti præster i folkekirken kvinder, og meget tyder på, at det tal fremover vil blive endnu højere. 

Det er Kildevældskirken et godt eksempel på. 

Kirkens første præst, Rasmus Møller Huusom, blev ansat i 1930, og han blev siden efterfulgt af 13 andre mandlige præster. Først i 1974 fik kirken sin første kvindelige præst, da Una Kalmer Jart kom til. Hun bestred embedet frem til 2005. 

1996-2014 var Gitte Nissen Raun præst ved kirken, ligesom Sigrid Wilbrandt Kjær var det 2009-2013. I 2014 kom Rikke Vedel Hansen til og året efter Lisbeth Juhl Jørgensen - kirkens nuværende og eneste præster. 

»Det er en vigtigt, a vi husker på de første kvinderlige præster. Og her har folkekirken også en relevant stemme som en del af samfundet,« siger Rikke Vedel Hansen, der bliver suppleret af Lisbeth Juhl Jørgensen:

»Jubilæet er en god mulighed for os at huske og anerkende den store indsats og kamp, som de første kvindelige præster kæmpede for 75 år siden. De har banet vejen for alle os andre. Det må vi ikke glemme.« 


Tekst og foto Bo Nygaard Larsen