Traditionen står der hveder på menuen dagen før Store Bededag. Det gør der også i Kildevældskirken, hvor vi igen i år fejrer aftenen med gudstjeneste, hveder og vin. Det sker onsdag den 3. maj kl. 19.00 i det, vi kalder Store Hvededag.

Ved gudstjenesten medvirker sognepræsterne Rikke Vedel Hansen og Lisbeth Juhl Jørgensen.

Historien om Store Bededag
Store Bededag blev indført i 1686 af biskoppen over Sjælland, Hans Bagger, i 1686. Han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag, fordi den samlede og afløste en række bededage.

Dagen var tiltænkt bod, bøn og faste. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18.00 aftenen før, så skulle al handel og beværtning lukke ned. På den måde håbede man, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang. På Store Bededag ringede kirkeklokkerne ind til ikke mindre end tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Først hér kunne folk igen begynde at gå på arbejde.

Store Bededag falder altid på fjerde fredag efter påske.

Det med hvederne
I midten af 1800tallet opstod traditionen med hveder. Når bagerne skulle holde tvangslukket, fandt de på dette særlige brød, hvor den lette konsistens kunne holde sig frisk i flere dage. 

I år er det sidste gang, at Store Bededag er en officiel fridag. Det er derfor også sidste gang, at der på denne dag er konfirmation i Kildevældskirken. 

Det betyder dog ikke, at der ikke fremadrettet kan blive holdt gudstjeneste. Kyndelmisse blev afskaffet som helligdag i 1770, men alligevel har den sit eget liv i kirkerne med for eksempel aftengudstjenester. 

Læs mere om Store Bededag og bøn på folkekirken.dk

Tekst Bo Nygaard Larsen