02/07/2024 0 Kommentarer
Husk din højtid - bliv klog på påsken
Husk din højtid - bliv klog på påsken
# Nyheder
Husk din højtid - bliv klog på påsken
Kildevældskirkens foredragsrække, Husk din højtid, fortsætter her i foråret. Første gang er tirsdag den 19. marts kl. 19.00, hvor det handler om påsken.
»Påsken er kirkens største fest. For udover påskefrokoster, gule påskeliljer og lune forårsfridage er påsken også den højtid, hvor læsningerne tager os gennem hele følelsesregistret i de sidste og mest afgørende dage i Jesu liv og gerning,« siger sognepræst Lisbeth Juhl Jørgensen, der sammen med organist Stefán Arason står for foredragene:
»Foredraget vil nå rundt om de forskellige påskeskikke og traditioner både kirkeligt og folkeligt. Vi skal blandt andet høre, om der var æggejagt og påskeharer i middelalderen og om børnene mon skrev gækkebreve i oplysningstiden.«
Det er gratis at deltage, og undervejs vil der blive serveret en forfriskning.
Kommentarer