Husk din højtid - bliv klogere på pinsen

Husk din højtid - bliv klogere på pinsen

Husk din højtid - bliv klogere på pinsen

# Uncategorized

Husk din højtid - bliv klogere på pinsen

Kildevældskirkens foredragsrække, Husk din højtid, fortsætter torsdag den 16. maj kl. 19.00. Her gælder det pinsen.

»Efter påskens dramatiske begivenheder er vi efter 50 dage nået til festen for Helligåndens komme, som vi fejrer i pinsen. Vi skal høre om tunger af ild, om pinsesnit og finde ud af, hvorfor vi egentlig tager ud for at se pinsesolen danse,« siger sogne præst Lisbeth Juhl Jørgensen, der sammen med organist Stefán Arason står for aftenen.

»Og så skal vi selvfølgelig synge de smukke pinsesalmer, som vi især kan takke Grundtvig for. Med Helligåndens komme er vi også nået til kirkeårets lange trinitatistid, der strækker sig fra pinse til advent – og er en tid uden højtider. Derfor kaldes den også det festløse halvår eller kirkens hverdag,« siger Lisbeth Juhl Jørgensen og fortsætter:

»Denne aften tør vi dog godt love, at det ikke bliver helt festløst, selvom det er en hverdagsaften.«

Undervejs byder vi på en forfriskning, og deltagelsen er ganske gratis. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed