Forpersonen skriver om valg, grøn omstilling og regnskab

Forpersonen skriver om valg, grøn omstilling og regnskab

Forpersonen skriver om valg, grøn omstilling og regnskab

# Nyheder

Forpersonen skriver om valg, grøn omstilling og regnskab

Petra Kerrnel, der er forperson for menighedsrådet ved Kildevældskirken, skriver her om det aktuelle arbejde i kirken. Blandt andet om det forestående menighedsrådsvalg og om det nye vildtbed foran kirken.


Tekst
Petra Kernel, forperson

Første skridt i opløbet til menighedsråds- valget er taget. Tirsdag den 14. maj holdt vi et orienteringsmøde, hvor tre personer meddelte deres interesse i at stille op som kandidater til valgforsamlingen. Den bliver afholdt tirsdag den 17. september, og har du lyst til at høre mere om arbejdet i rådet, er du velkommen til at kontakte mig.

Folkekirkens Grønne Omstilling er et landsdækkende projekt, der består af Landsforeningen af Menighedsråd, By-, Land- og Kirkeministeriet, Provsteforeningen og bispekollegiet.

Her i Kildevældskirken har vi nedsat et udvalg bestående af kirketjenerne Marianne Bjerre og Erik Balzer, kirkeværge Henning Hougaard og undertegnede. Vi har lavet et inspirationskatalog med ideer til nedsættelse af vores CO2- udslip. 

På menighedsrådsmødet i juni blev det besluttet at lave en handlingsplan, hvor vi blandt andet vil undersøge, om vi skal omlægge et græsareal ved kirken til et vild-med-vilje-bed, og om vi skal udskifte stearinlys med LED-kerter.

Derudover er der en række områder, hvor vi skal vurdere, om forbruget kan nedsættes eller ændres til mere miljøvenlige tiltag. 

Ved vores indkøb vil vi prioritere klimaet først, og dernæst kvalitet og pris. Når det gælder energi- og elforbrug er vi nærmest i mål, da vi har fjernvarme og har udskiftet alle pærer til LED.

I forbindelse med efterårsmøderne i provstiet skal sognene afrapportere om de opnåede resultater.

Regnskabet for 1. kvartal er blevet gennemgået og godkendt. Som noget nyt er der indført elektronisk godkendelse af fakturaer, det vil forhåbentlig medføre en administrativ lettelse, når det er indkørt.

Med ønsket om en velsignet sommer til alle.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed