06/12/2024 0 Kommentarer
Koncert med Høxbro og Mogensen
Koncert med Høxbro og Mogensen
Velkommen til denne smukke og stemningsfuld koncert i Kildevældskirken med Høxbro og Mogensen. Duoen består af Poul Høxbro, xun, og Jette Mogensen, orgel.
Hvor kirkeorglet er kendt af de fleste, endda med tilnavnet Instrumenternes Dronning, lever xun et mere stille liv. Xun er en udtryksfuld kinesisk fløjte, der typisk er lavet af ler, sten eller keramik. Den har været brugt i flere end 7000 år og er dermed et af Kinas ældste instrumenter.
Det spiller de ved koncerten
Poul Høxbro og Jette Mogensen var de første i verden - og er det vel stadig - til at sætte kirkeorgel og xun sammen. Det er blevet så stor en succes, at de i 2023 udgav albummet Pieces for Organ & Xun, hvor alle værkerne er skrevet af Jette Mogensen. Det er da også dette album, der udgør essensen af programmet ved koncerten i Kildevældskirken.
Derudover byder det på nogle af Jette Mogensens spektakulære solostykker for orgel samt nogle eventyrlige rejser tilbage i tiden med den fjernøstlige fløjte.
Om de to musikere
Poul Høxbro er solistuddannet og en kunstnerisk og musikalsk pionér. Han er mest
kendt for sit banebrydende arbejde med middelalderens kombination af fløjte og
tromme, men han mestrer også instrumenter som low whistle, seljefløjte, valdhorn
og xun. Og altid forsøger han at presse instrumenterne til deres yderste grænser og forny deres repertoire.
Jette Mogensen er solistuddannet organist og er medlem af Dansk Komponistforening. Hendes kompositioner er altid for orgel, ofte i samspil med et
andet instrument eller kor.
Som organist er fornyelse og nytænkning altid ledetråden, og hun beskæftiger sig
med meget forskellige typer af kammermusik og improvisation.
Der er gratis adgang.
Tekst Bo Nygaard Larsen
Kommentarer