Højmessen er i folkekirken betegnelsen for den gudstjeneste, som afholdes i kirken om formiddagen på søn- og helligdage, det vil sige folkekirkens standardgudstjeneste. Der ud over kan man i kirkens regi finde et udvalg af andre gudstjenester, f.eks.  aften-, børne- og meditationsgudstjenester.

En højmesse er bygget sammen af en liturgi, det vil sige forskellige dele, såsom hilsen, bøn, læsninger, prædiken, velsignelse og ikke mindst salmer. Desuden indeholder en højmesse altid nadver og kan indeholde dåb, som er Den Danske Folkekirkes særlige højtidlige elementer

Højmessens liturgi har små lokale variationer, men tanken er, at lige meget hvor man deltager i en højmesse i Danmark, så har den nogenlunde samme form.

I højmessen bliver der læst forskellige læsninger, og det er bundet op på et system der hedder 1. og 2. tekstrække. 1. tekstrække følger søn- og helligedage i ulige år og 2. tekstrække følger søn- og helligedage i lige år. Det betyder at præsten er bundet på faste tekster på faste søn- og helligedage, og det er disse tekster, som ligger til grund for præstens prædiken.

Salmerne der synges til en højmesse vælges i forberedelsen til søndagen af præsten og afstemmes efterfølgende med organisten, som vælger korsatser/motet.