Højmessens liturgi i Kildevældskirken

Præludium/postludium – Organisten vælger et orgelstykke, som spilles til indledning og til afslutning

Salmerne  Salmerne vælges af præsten, og kan vælges ud fra forskellige kriterier. Det kan være morgensalmer til indledning, eller årstidsbestemte salmer. Ligeledes hænger salmerne sammen med de tekstlæsninger, som er til den pågældende søndag.

 

 

Hilsen – Præsten hilser på menigheden, som det første præsten gør i en højmesse.

Bøn  Der er forskellige bønner ved en højmesse. Den første bøn er en indledende bøn, som oftest slår gudstjenestens ”tema” an. Senere i højmessen bedes en kirkebøn, som har et præg af at være en bøn for at både det nære- og det fjerne. Det vil sige at der både kan bedes for kirken, magthaverne og for mennesker i nød. Kirkebønnen ligger efter præstens prædiken.

Læsninger – I Kildevældskirken har præsten valgt at der læses to læsninger – man kan opleve andre steder at der er tre læsninger. Begge læsninger forgår normalt foran alteret, dog med undtagelse af når der er dåb, så læses den ene tekst fra prædikestolen. Den første læsning er enten fra Det Gamle Testamente eller fra brevlitteraturen i Det Nye Testamente. Den anden læsning er evangelieteksten, som stammer fra et af de fire evangelier.

Apostolsk velsignelse – Den ene af de to velsignelser, som en højmesse indeholder. Den apostolske velsignelse afslutter præstens prædiken på prædikestolen.

Motet – Organisten finder i samarbejde med koret en sats, som koret synger efter prædiken og apostolsk velsignelse.

Nadver – Nadveren indledes med veksellæsning/sang mellem præst og kor/menighed. Der bedes Fadervor og præsten indstifter nadveren inden menigheden går op og modtager vin og brød.

Velsignelse – Den anden af de to velsignelser i højmessen. Det er den aronitiske velsignelse.