Kirken har også erhvervet en lysskulptur, der består af tre store kantsten. Den er tegnet af Ove Carlsen og udført af Geert Daae Funder, der er uddannet på det Kgl. Danske Kunstakademi.

Som kirkens tre grundsten minder de tre kantsten, som meget andet i Kildevældskirken, om den treenige Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden. Lysskulpturen skal kalde til eftertanke og bøn.